Hos os på Lotus Tandklinik er vi specialiseret i at arbejde med implantater. Vi vejleder vores patienter i den bedste løsning for dem. Det betyder blandt andet, at vi vurderer de omkringliggende tænder for at se, om der skal indsættes flere implantater til en større bro, eller om en mindre bro eller en enkelt krone er den rette løsning.

Vores behandlinger er smertefri, og vores patienter skal således ikke frygte store indgreb eller ubehag, hverken under eller efter operationen.

I det følgende har vi beskrevet, hvad et implantat er, processen for operationen og fordelene ved løsningen.

Vi besvarer gerne yderligere spørgsmål om alternativer og behandlingsforløb.

Hvad er et implantat?

Et implantat er kort sagt en kunstig tandrod, der sættes fast i kæben, og som kæbeknoglen vokser rundt om. Når knoglen har vokset sig tæt omkring implantatet, kan man sætte en krone eller bro på og på den måde fuldende tandsættet hos patienten.

Hvordan ser det ud?

Et implantat laves i titanium, og består af to dele. Den første del ligner en skrue med et hul i toppen. Denne del sættes fast i kæbeknoglen. Den næste del sættes fast på den første, når knoglen er helet. Efter et lille snit i tandkødet kan denne del, kaldet et abutment, sættes fast på den første del. Når abutmentet er fastgjort, vil det ligne en metalstift, der stikker op af kæben. På denne stift kan der fastgøres enten en krone eller en bro.

Holdbarhed for implantater

Fordi der med implantater indopereres en kunstig tandrod i kæbeknoglen, er denne type kunstige tænder yderst holdbare. Implantater kan bruges til at genskabe enkelte tænder eller til at skabe et helt tandsæt.

Når implantatet er vokset fast i kæben, er det vigtigt, at området holdes rent. Går der betændelse i tandkødet omkring implantater, kan dette svække knoglen og i værste tilfælde føre til periimplantitis, hvor implantatet risikerer at gå løs.

Passes området omkring implantatet godt, og føres der tilsyn med implantat og krone med et halvt til et helt års mellemrum, vurderes det, at et implantat kan holde op til ti år.

Behandlingen

Før:

Inden et implantat kan indsættes, skal man tage et røntgen for at se, hvordan kæben ser ud, og om den er stærk nok til at kunne holde implantatet. Er der rester tilbage af en gammel tand, skal denne fjernes. Hos Specialtandlægerne i Bredgade bruger vi 3D-røntgen for præcis at kunne se, hvordan kæben ser ud, hvor implantatet skal indsættes og hvordan den nye krone skal se ud.

Under:

Under operationen bruges der lokalbedøvelse. Vi sørger altid for en smertefri behandling, og vi er derfor grundige med at lægge den korrekte mængde bedøvelse. Når bedøvelsen er lagt, indopereres protesen. Der bores først et hul i kæben, hvorefter protesen med sit skruestykke kan skrues fast i kæben. Når protesen er sat fast, lukker vi tandkødet af pænt. Nu skal kæben vokse sammen med protesen over de næste måneder.

Efter:

Når protesen er vokset sammen med kæben, påsætter vi abutmentet. Det er et stykke, der sættes fast på protesen, som kronen senere skal sidde på. Når tandkødet er helet omkring abutmentet, vil vi kunne sætte den specialfremstillede krone på, og der vil nu være et komplet tandsæt igen.

Broer og kroner på implantater

Hos Specialtandlægerne i Bredgade hjælper vi dig med at vurdere, om du bør få påsat broer eller kroner på dit implantat. Den korrekte løsning for dig afhænger af, hvordan tænderne ved siden af den manglende tand har det. Vi vejleder dig til den bedste og mest holdbare løsning.

Du kan læse mere om broer og kroner her.

Har du spørgsmål? Ring til os nu!

+45 33 13 02 09

001 234 56 78

Have any questions?
Call us now!

KontaktInfo

Adresse

Nørre Voldgade 16, st. tv,
1358 København K

Parkering

Der er parkeringer i nærheden af klinikken

Ring til os i dag

+45 33 13 02 09
...

Åbningstider

Mandag - Fredag …... 08.30 – 16.00
Lørdag og søndag ……… Lukket